...

LiSå sidder jeg lige her i mit værelse og kommer i tanker om, at jeg fuldstændig har glemt alt om at jeg har en blog der venter på mig :0) det er måneder siden jeg sidst har skrevet noget som helst. UPS! :0)

Der er jo sket meget siden sidst. har været på ferie hjemme i Danmark i to uger, men er nu tilbage til dagligdagen i London. Det hele kører som det skal :)

Vil da lige lægge lidt billeder ind til dem der undrer sig over hvad jeg har gået og lavet de sidste par måneder.

Madame tussaud's Voksmuseum

Der var rigtig mange flotte voksfigurer af berømte mennesker, men der var også et par af voksfigurerne der ikke helt matchede personerne.

Super sejt sted - kan anbefales!!

Jul/december i London

Så blev det endelig december og det var stadig ikke helt gået op for mig at jeg skulle holde jul alene, uden familien, i London.
Dagene gik og der var utrolig travlt i butikken. Udover julemusikken var der ikke meget julestemning for mit vedkommende.
De samme julesange på repeat dag ud og dag ind, fra den 1. til den 24. hmm.. et eller andet sted undervejs blev man hurtigt træt af dem!?
Så jeg fik downloadet en masse dansk julekalender musik jeg kunne høre for mig selv, når jeg endelig fik fri fra arbejde. Londons gader og stræder var fyldt med shoppende, juleglade mennesker og flot dekorerede julelys i gaderne. juleglade musikanter rundt omkring var også med til at gøre det hele hyggeligt. Dog var der stadig for mit vedkommende ikke det helt store jule tjuhej som sædvanlig. nonstop på arbejde!

Dog var jeg så heldig at have fået jule pakkekalender med hjemmefra fra min mor :) <3 det hjalp da lidt på stemningen, samt de mange julekort og gaver jeg fik tilsendt :) super dejligt at folk tænker på en!

lidt før jul fik jeg besøg hjemmefra af noget af familien. det var super hyggeligt. selvom jeg dog skulle arbejde det meste af tiden. Julehumøret blev også det bedre af at have lidt familie i nærheden!

så kom det endelig til d. 24 og jeg var selvfølgelig blevet snotforkølet. Ikke noget en god omgang næsespray ikke kunne hjælpe lidt på.
Det var meget mærkeligt selv at have jul d. 24. når alle andre i nærheden ikke skulle holde jul før dagen efter. jeg gik gladeligt rundt og sagde god jul til en del, men efter, fra mange, at have fået svaret "??det er ikke jul før imorgen", opgav jeg hurtigt.

Jeg havde valgt at melde mig til den danske kirkes juleaften. Dette kan varmt anbefales til alle der mangler et sted at holde jul i storbyen. det var utrolig hyggeligt og alle mennsker var imødekommende og i samme båd som en selv. der blev sunget og danset om juletræet og mindsandten om ikke også vi fik en traditionel julemiddag :) så bliver det jo ikke bedre, synes jeg :)

dans i london

Så er jeg endelig startet til dans her i london. Niveauet er utrolig højt, så selv begynderklassen ikke rigtig er for begyndere, men øvede.

Mine første dansetimer var sidste lørdag. Jeg tog til hip hop og derefter Jazz. Det var utrolig svært at følge med og jeg var i den grad den eneste begynder i lokalet. Det er ihvertfald helt sikkert!!
Til hip hop var det egentlig kun opvarmningen jeg kunne følge med i. Resten af tiden var jeg overhovedet ikke med.
Derefter tog jeg til min første Jazz time nogensinde. Det  var også rigtig svært. Da jeg ikke har den mest flexible krop i verden måtte jeg virkelig kæmpe for at lave nogle af øvelserne og da alle andre strækte benene helt strækt i vejret måtte jeg nøjes med at have benet halvvejs oppe - og det var ikke særlig strækt! :0)
Til begge timer foregik det sådan, at vi fik vist trinene cirka en, to, tre gange og derefter gik danselærene hurtigt videre i deres koregrafier. Da jeg stadig ikke kunne første del af dansene når de gik igang med anden del, kom jeg aldrig helt med... Dog mistede jeg ikke modet! Hvis jeg nu bare fortsætter med at træne må det vel forhåbentlig på et eller andet tidspunkt blive bedre!??

Idag var det anden lørdag i streik jeg var til dans. Denne gang to jeg til to jazz timer. En "absolute beginners class" og en "beginner class". Det gik bedre idag, selvom det stadig var meget svært at følge med og min krop gjorde desuden stadig ondt fra sidste gang jeg var afsted.

men "no worries" - jeg har tænkt mig at fortsætte indtil jeg kan finde ud af det! :) Man tager ikke hele vejen til london, for så at give hurtigt op med noget som helst!


Udover at dansen igen er genoptaget, så er jeg flyttet til et nyt sted. Det hedder Hyelm og er et internationalt boligkompleks/hostel i Hampstead. Her bor man i længere tid ad gangen. Det er meget fint her og folk er utrolig flinke. Jeg har fået en sød værelseskammerat, som jeg dog ikke har fået snakket så meget med endnu, da vi ikke er hjemme på de samme tidspunkter.
Maden derimod er ufattelig kedelig. Rigtig skolemads/kantine'agtig. Hold da helt op hvor man savner mutti's madlavning - for den sags skyld, god gammeldags dansk madlavning generelt!

Men alt er vel og nu varer det ikke længe før jul, det skulle tilsyneladende være fantastisk at være i London i juletiden.

fik jobbet

Ja man! Jeg fik jobbet ved pandora og kan nu kalde mig fuldtidsansat hos dem :)
Har nu haft 3 arbejdsdage som ansat og jeg må sige, at jeg allerede er utrolig glad for det. Selvom der er mange nye ting at lære, både om produkterne, men også at finde min indre sælger frem og det er en smule svært.

Den største udfordring lige i øjeblikket er selvfølgelig stadig sproget, selvom mange roser det. Det er bare utrolig svært at udtrykke hunrede procent hvad man mener fordi man ikke lige altid har de præcise ord og udtryk man mangler og skal bruge. Jeg tænker stadig på dansk, hvilket nok har noget at gøre med, at stedet jeg bor er et dansk hjem og eftersom jeg størstedelen af tiden er sammen med danskere, får jeg ikke øvet mit engelsk ofte nok. Kun når jeg er på arbejde. Dog kan jeg allerede mærke efter 3 dage på job at jeg har lettere ved at udtrykke mig. Om ikke så længe flytter jeg over til et mere internationalt sted at bo, hvor jeg bliver omringet af engelsk dagen lang - så der skal nok komme til mere ryk i tingene, så snart jeg flytter derover.

Englænderne er utrolig høflige når man tiltaler hinanden. Det føles helt mærkeligt altid at skulle tiltale andre "sir" eller "madame" på arbejdet. Derudover er det heller ikke bare lige at sige "Det bliver 45 pund" til kunden. Nej, det hedder "det bliver 45 pund please". Man skal altid huske at sige please og thank you til nærmest alt - ellers bliver man betragtet som værende uhøflig.
En anden ting, som jeg bestemt har skullet vænne mig til på jobbet er, at vi skal være meget opsøgende hele tiden. Vi skal gå hen til kunderne nærmest så snart de vader ind i butikken for at spørge om de ønsker hjælp. I princippet lyder det jo meget godt, men ved at når det er mig selv som er kunden, synes jeg bare det er irriterende at der hele tiden kommer salgsassistener hen og spørger.. Jeg er typen der bare helst vil have fred til at gå og kigge og så kan jeg altid selv bede om hjælp hvis jeg mangler.
Englænderne har det meget med at spørge "hvordan har du det?" når man kommer ind i butikken og det er egentlig mest det jeg synes er underligt at gå rundt at spørge fremmede mennesker om. Én ting er, at skulle henvende sig til kunden og fortælle dem, at man er der hvis de har nogle spørgsmål osv. En anden ting er ligefrem at spørge dem hvordan det går. Det er for mig et personligt spørgsmål, som man på en eller anden måde får lavet om til et overfladisk spørgsmål, som man egentlig ikke ønsker et ærligt svar på. For der er jo ingen af os salgsassistenter der egentlig ønsker at vide om du har en dårlig dag og for den sags skyld er der vel ingen kunder der har lyst til at fortælle den information til salgsassistenten, hvis det var tilfældet!?

Men nå, nok om det! :)

Nu vil jeg fortælle om en lidt sjovere hændelse!
Jeg var igår et lille visit i et af de lokale supermarkeder for at købe en dåse markrel til rugbrødet. Da jeg kommer hen til kassen, opdager jeg at jeg ikke har småpenge nok, så jeg siger til ekspedienten at jeg gerne vil betale med kortet. Han fortæller mig at det desværre ikke er muligt, da man skal købe for mindst 5 pund for at kunne betale med kortet. Lige i øjeblikket bliver jeg en lille smule stresset, da jeg ved der står andre i køen bag mig,.. jeg kigger mig forvirret rundt for at se om jeg kan finde noget ekstra at købe så jeg kan købe på kortet, selvom jeg egentlig ikke har lyst til at bruge flere penge end det hvad jeg kom for. Men idet jeg står og kigger mig rundt efter andre ting at købe, afbryder en venlig mand at han gerne vil betale de to pund jeg mangler, hvis bare jeg så smider resten af mine små penge i sådan en indsamlingsting, der stod ved kasseapperatet (ligesom dem fra røde kors og red barnet).. Jeg spurgte "are you sure?" hvortil han svarede at det var han, det var jo kun to pund.
Jeg siger tusind tak og kan slet ikke forstå at der er nogen som helst der vil betale det ekstra jeg står og mangler.. Meget venligt af ham. Han var vist præst. Han havde en af de der kraver på og så sagde han "gud bevare dig" efter jeg havde sagt tak og farvel.

To pund er alligevel omkring de 16 kr og tror ikke lige man hjemme i Danmark oplever sådan at andre mennesker i køen vil hjælpe en på den måde,. Jeg havde personligt ikke engang selv gjort det. Men det kan da godt være jeg tænker over det en ekstra gang, næste gang der er en i køen der mangler de sidste mønter til indkøbet.

MOJN for denne gang :D Knus Eybye!

lidt billeder

de mange trapper jeg skulle op af i "the monument"

                                           "the monument"

                                                  mit værelse

                                                       min opslagstavle, med alle mine hilsener

                                                  vores have

                                             tilfældigt billede jeg tog af gaden

                                                    museum vi var inde på
                                                   - udstillingen var bestemt ikke noget for mig!

                                                    mig foran "Big Ben"

jobsamtale ved pandora

Igår var jeg til jobsamtale ved pandora.
Det var et meget skræmmende kvindemenneske der skulle holde jobsamtalen med mig. Meget streng og meget perfektionistisk. Hun var også dansker, men for at bedømme mit engelsk, skulle samtalen foregå på engelsk. Jeg svarede på diverse spørgsmål om mig selv og om pandora. Pludselig ringede min telefon, som jeg desværre ikke havde fået stillet ordenlig på lydløs. var kommet til kun at stille den på lydløs, men med vibrator. Den blev ved med at ringe og ringe og ringe. Det var ekstremt pinligt og virkelig dårlig timet! pandoradamen kiggede på mig og sagde med lynende øjne "Din telefon ringer"! ja, det måtte jeg jo så give hende ret i og da jeg ville til at række ud efterden, for hurtigt at trykke afvis opkald, abrød hun min handling med de strenge ord; "Du tager den ikke!!!" (og jeg tænkte, nej selvfølgelig gør jeg ikke det!??).. Jeg sagde mange gange undskyld og fortalte at jeg bare ville slukke for den, mens jeg forklarede, at jeg ellers havde prøvet at stille den på lydløs inden samtalen. Udover det gik samtalen fint. Jeg tror første kvarter var på engelsk og var samtale med mig. Resten af tiden snakkede hun selv, PÅ DANSK, om pandora og butikkens regler, hvor hårdt et arbejde det bliver, hvor fleksibel man skal være, hvor høje forventninger de har til den enkelte, dresscode, osv. På et tidspunkt tog hun fat i mine hænderog sagde, "dine negle er fine, men du skal stoppe med at pille fingre - dine neglebånd er grimme - det skal du få gjort noget ved. og tag forresten lige lidt neglelak på når du skal i butikken, så kunderne kan se du gør noget ud af dig selv". En anden kommentar jeg fik, som jeg heller ikke lige glemmer foreløbig, var at hun sagde jeg skulle lade mit hår være mere naturlig istedet for at have alt det stivelse i. Jeg blev meget paf da hun lige nævnte det. For hvis der er én ting jeg er meget følsom omkring, så er det mit hår. Jeg sagde forsigtigt, at jeg altså blev nødt til at tage noget hårskum i, for at få mine krøller frem, men at jeg da godt kunne lade være med at tage hårlak i til næste gang. Derudover ville hun have jeg skulle sætte mit hår op også. Ja, hun havde sandelig, allerede der mange krav til mig.

I det mindste fik jeg en try-out. dvs. at jeg imorgen skal arbejde i pandorabutikken på oxford street i 5 timer og måske et par dage mere, hvorefter de vil bedømme om de vil fastansætte mig.

Idag har jeg måttet ud at spendere penge på nyt buisness tøj til arbejdet. jeg har købt ny blank neglelak, som hun faorlangte og også brugt masser af creme til at blødgøre neglebåndene så de ser bedre ud. Nu er der ikke andet tilbage end at håbe på jeg får jobbet. - og så alligevel ikke? for som hunfik det til at lyde, får jeg absolut ingen fritid,. det er 40 timer i ugen, og så skal jeg være meget fleksibel udover det, dvs jeg ikke må have nogle faste dage hvor jeg f.eks. kan gå til dans. Jul og nytår får jeg på ingen måde fri til, da de hele julemåneden har åbent fra 10 - midnat. Så det bliver en meget travl månede, uden fritid.