fik jobbet

Ja man! Jeg fik jobbet ved pandora og kan nu kalde mig fuldtidsansat hos dem :)
Har nu haft 3 arbejdsdage som ansat og jeg må sige, at jeg allerede er utrolig glad for det. Selvom der er mange nye ting at lære, både om produkterne, men også at finde min indre sælger frem og det er en smule svært.

Den største udfordring lige i øjeblikket er selvfølgelig stadig sproget, selvom mange roser det. Det er bare utrolig svært at udtrykke hunrede procent hvad man mener fordi man ikke lige altid har de præcise ord og udtryk man mangler og skal bruge. Jeg tænker stadig på dansk, hvilket nok har noget at gøre med, at stedet jeg bor er et dansk hjem og eftersom jeg størstedelen af tiden er sammen med danskere, får jeg ikke øvet mit engelsk ofte nok. Kun når jeg er på arbejde. Dog kan jeg allerede mærke efter 3 dage på job at jeg har lettere ved at udtrykke mig. Om ikke så længe flytter jeg over til et mere internationalt sted at bo, hvor jeg bliver omringet af engelsk dagen lang - så der skal nok komme til mere ryk i tingene, så snart jeg flytter derover.

Englænderne er utrolig høflige når man tiltaler hinanden. Det føles helt mærkeligt altid at skulle tiltale andre "sir" eller "madame" på arbejdet. Derudover er det heller ikke bare lige at sige "Det bliver 45 pund" til kunden. Nej, det hedder "det bliver 45 pund please". Man skal altid huske at sige please og thank you til nærmest alt - ellers bliver man betragtet som værende uhøflig.
En anden ting, som jeg bestemt har skullet vænne mig til på jobbet er, at vi skal være meget opsøgende hele tiden. Vi skal gå hen til kunderne nærmest så snart de vader ind i butikken for at spørge om de ønsker hjælp. I princippet lyder det jo meget godt, men ved at når det er mig selv som er kunden, synes jeg bare det er irriterende at der hele tiden kommer salgsassistener hen og spørger.. Jeg er typen der bare helst vil have fred til at gå og kigge og så kan jeg altid selv bede om hjælp hvis jeg mangler.
Englænderne har det meget med at spørge "hvordan har du det?" når man kommer ind i butikken og det er egentlig mest det jeg synes er underligt at gå rundt at spørge fremmede mennesker om. Én ting er, at skulle henvende sig til kunden og fortælle dem, at man er der hvis de har nogle spørgsmål osv. En anden ting er ligefrem at spørge dem hvordan det går. Det er for mig et personligt spørgsmål, som man på en eller anden måde får lavet om til et overfladisk spørgsmål, som man egentlig ikke ønsker et ærligt svar på. For der er jo ingen af os salgsassistenter der egentlig ønsker at vide om du har en dårlig dag og for den sags skyld er der vel ingen kunder der har lyst til at fortælle den information til salgsassistenten, hvis det var tilfældet!?

Men nå, nok om det! :)

Nu vil jeg fortælle om en lidt sjovere hændelse!
Jeg var igår et lille visit i et af de lokale supermarkeder for at købe en dåse markrel til rugbrødet. Da jeg kommer hen til kassen, opdager jeg at jeg ikke har småpenge nok, så jeg siger til ekspedienten at jeg gerne vil betale med kortet. Han fortæller mig at det desværre ikke er muligt, da man skal købe for mindst 5 pund for at kunne betale med kortet. Lige i øjeblikket bliver jeg en lille smule stresset, da jeg ved der står andre i køen bag mig,.. jeg kigger mig forvirret rundt for at se om jeg kan finde noget ekstra at købe så jeg kan købe på kortet, selvom jeg egentlig ikke har lyst til at bruge flere penge end det hvad jeg kom for. Men idet jeg står og kigger mig rundt efter andre ting at købe, afbryder en venlig mand at han gerne vil betale de to pund jeg mangler, hvis bare jeg så smider resten af mine små penge i sådan en indsamlingsting, der stod ved kasseapperatet (ligesom dem fra røde kors og red barnet).. Jeg spurgte "are you sure?" hvortil han svarede at det var han, det var jo kun to pund.
Jeg siger tusind tak og kan slet ikke forstå at der er nogen som helst der vil betale det ekstra jeg står og mangler.. Meget venligt af ham. Han var vist præst. Han havde en af de der kraver på og så sagde han "gud bevare dig" efter jeg havde sagt tak og farvel.

To pund er alligevel omkring de 16 kr og tror ikke lige man hjemme i Danmark oplever sådan at andre mennesker i køen vil hjælpe en på den måde,. Jeg havde personligt ikke engang selv gjort det. Men det kan da godt være jeg tænker over det en ekstra gang, næste gang der er en i køen der mangler de sidste mønter til indkøbet.

MOJN for denne gang :D Knus Eybye!