DAG 1

Flyveturen.

Så blev der sagt farvel til mutti i lufthavnen og nu står den på eventyr i storbyen!
Det var meget mærkeligt at sige farvel, når man ikke er sikker på hvornår man egentlig kommer hjem igen, men sagt farvel det blev der, og så var jeg ellers på egen hånd! Efter at være gået igennem security med håndbagagen, møder jeg straks en bekendt - en gammel efterskolelærer. Så der blev lige sagt hej og hvordan går det og så måtte jeg igen videre. Det var meget sjovt lige at støde på en bekendt dér. Verden er lille som man siger.

Om bord på flyet skyndte jeg mig at snuppe en plads ved vinduet, hvor imens jeg håbede på at der tilfældigvis ville komme til at sidde en sød fyr ved siden af (som man ser i film). Sådan gik det ikke, nej jeg kom til at sidde ved siden af en dame der lugtede en smule af sved, men flink var hun da!! Efter at have snakket med hende og hendes sidekammerat under flyveturen, får jeg faktisk et telefonnummer jeg kan ringe til, til en kontakt de har, som muligvis kunne hjælpe mig med at finde arbejde. Så helt dårligt var det jo bestemt ikke at hun overtog pladsen for den lækre fyr jeg oprindeligt havde tænkt mig skulle have siddet der.

Så kom vi til stansted lufthavn. Det hele gik strålende, jeg fulgte bare efter mængden, indtil jeg simpelthen ikke kunne vente mere - jeg blev nødt til at finde et toilet! :0) Da jeg kom tilbage fra mit hurtige smut på det lille hus, var alle væk! Ja, så måtte jeg jo selv finde vej. Det gik nu udmærket, jeg fandt hen til bagage claim og fik fat i min bagage.

Så kom næste udfordring; at finde hen til den bus jeg skulle med videre! Jeg købte en billet ved en selvbetjeningskasse, hvilket tog en rum tid, da jeg på ingen måde kunne finde ud af systemet. Så da jeg vendte mig om for at gå videre, opdagede jeg i alt flovhed at jeg havde skabt kæmpe kø bag mig .. UPS!! :0)

Busturen

Endelig kom jeg ud til der, hvor alle busserne holdte. Idét jeg starter med at holde udkig efter den jeg skulle med, opdager jeg pludselig at den kører lige forbi mig og ud på sin rute. ØvØv, så måtte jeg lige spørge en af dem der arbejdede der om hjælp. Han fortalte så at det var den sidste af den slags bus, der kørte for i dag (klokken var omkring 12). Jeg gik helt panik, for det var den eneste bus jeg havde tjekket op på og vidste helt præcis hvor jeg blev sat af osv.

Til min store lettelse, viste det sig dog,  at jeg som sædvanlig havde været lidt langsom i opfattelsen og

at han bare jokede. Efter kun et kvartes ventetid ankommer den næste bus.  Jeg går om på den rigtige side, for der går man jo sædvanligvis ind - havde vi været i Danmark. Jeg  opdager hurtigt at alle de andre ikke går samme vej rundt om bussen som mig, men den engelske vej rundt om bussen, som er den forkerte vej på dansk!  Tja, man skal godt nok lige vende sig til at alt er omvendt.

I bussen sidder jeg mig ved siden af en ældre smilende dame og hende og jeg snakker det meste af vejen ind til London. Hun er utrolig imødekommende og let at snakke med, så det hele tegner godt!

Ankomst

Efter cirka en times kørsel fra lufthavnen holder bussen ved det stoppested hvor jeg skal af!

Jeg smutter ud med bagage og håndtaske og kigger mig forvirret rundt. Jeg kunne absolut ikke se at jeg var det sted på kortet som jeg burde være. Derfor, valgte jeg at spørge en tilfældig forbigående om hjælp og det viser sig faktisk at jeg stod lige ved siden af den sti jeg skulle dreje ind ad. Hele vejen fra busstoppestedet til K går op af bakke. Ikke lidt op af bakke - MEGET OP AF BAKKE!! Og der kom jeg med min 20 kg tunge kuffert, som i øvrigt var gået i stykker ved det ene hjul, og min 10 kg tunge håndbagage og  høje sko på. Halvvejs oppe ad bakken går der en fyr forbi mig der lidt kækt siger til mig på dansk - "velkommen til, vi har alle været der!" med hvilket han selvfølgelig mener den stejle tur op af bakken med alt sin bagage på slæb!  Nå, men så var jeg da i hvert fald helt sikkert på rette vej! :)

Da jeg ankommer til selve stedet hvor jeg skal bo er der endnu to fyre der er flinke og spørger om de skal hjælpe mig med bagagen - for ja, selvfølgelig er der masser af trapper både op til selve huset men også op til anden sal hvor jeg skal bo :(

Da jeg kommer op på mit værelse, hvor jeg skal bo med to andre piger, er der ingen hjemme. Jeg begynder derfor bare at pakke lidt ud og sætte mine ting på plads de steder hvor jeg kan se de har gjort plads til mig. Derefter sidder jeg mig ned i opholdsstuen i håb om at der er nogle der vil snakke lidt.

De har alle kendt hinanden i cirka halvanden måned, så de har allerede et vist fællesskab, man godt kan mærke man lige skal arbejde lidt for at komme med ind i. Men ellers er de meget søde og virker imødekommende.

Aften

Endelig - så er der sgu aftensmad og jeg er ekstremt sulten. Der er stadig intet syn af de piger jeg skal bo på værelse med, så jeg går selv ned i spiserummet. Denne aften er vi kun 3 til aftensmad, det er meget hyggeligt, men havde troet der ville være mange flere. Jeg får at vide at der dagen efter er cheeseburger og pomfritter, så at det nok er derfor de fleste ikke er der denne aften, da de gemmer deres madbillet til aftenen efter :)

Endelig kommer pigerne, jeg skal bo på værelse med, hjem fra arbejde. De virker meget flinke, men har dog også boet på værelse sammen halvanden måned allerede, så også dér skal der kæmpes lidt før man naturligt hører med ind i gruppen!

Men hva? Det er jo kun dag 1 og man skal lige falde til! Jeg ser frem til de fremtidige dage her på K.

Nu er det dag to og jeg slapper lige lidt af inden jeg smutter på opdagelse i området omkring mig sammen med pigerne fra mit værelse, som viser midt lidt rundt.